I slutningen af 1800-tallet begyndte Peter Carl Fabergé begyndte at lave juvelbesatte påskeæg til den russiske zar.
Siden 1995 har Sv. Michelsen Chokolade fremstillet kopier af de fantastiske æg. I stedet for de overraskelser som de originale æg var forsynet med, indeholder Sv. Michelsen Chokolades æg fyldte chokoladeæg.
Juveléren Peter Carl Fabergé fik 1885 opgaven af den russiske zar Aleksander 3. at skabe en særlig påskegave der ville glæde hans kone. Fabergé skabte et guldæg, som vakte så stor begejstring, at zaren hvert år bestilte et nyt æg. Hans søn Nikolaj 2. videreførte traditionen.
I alt lavede Fabergé ca. 50 æg til zaren, hvoraf de 43 stadig findes. 10 er udstillet i Kreml i Moskva.