Gratis levering i Danmark og Sverige
Vi producerer alle vores varer i hånden på vores chokoladefabrik på Avedøre Holme i udkanten af København. Vi har stadig produkter, som har været i sortimentet siden Svend Michelsens tid, men størstedelen er nye smage, med udgangspunkt i og respekt for vores historie. Ofte er det nyfortolkninger af allerede kendte produkter, f. eks. vores kendte flødeboller.
Vi pisker skummet op og sprøjter flødebollerne op i hånden på en tyk marcipanbund, inden de bliver overtrukket med et tykt lag chokolade.
Afhængig af drys eller Svend Michelsen signatur er det hænderne og øjnene, der igen overtager og kontrollerer, inden levering til butikkerne.
Vi prioriterer dyrevelfærd højt og bruger udelukkende æg fra fritgående høns. Vi er stolte over at være blevet hædret på Dyrenes beskyttelse Wall of Fame for at have produceret den første flødebolle af æg fra fritgående høns.
Vi dragerer både lakrids, mandler og hasselnøddedragéer på vores fabrik. Også her er alle ravårer af bedste kvalitet, og det er noget, der kan smages. Alle vores produkter er glutenfri - også vores lakridsdragé.
Vores chocolatiers ruller marcipan, nougat eller trøffel ud, og stykkerne bliver herefter skåret i hånden i den størrelse, der nu skal bruges, for til sidst at blive lagt på båndet og overtrukket med chokolade og pyntet – naturligvis også i hånden.
Her støber vi chokoladen i forme og fylder først efterfølgende fyldningen i, hvilket giver mulighed for blødere fyldninger. En af de vigtigste ting ved chokoladeproduktion er, at chokoladen er korrekt tempereret. Det giver det rette knæk, og det er også tempereringen, der giver den smukke blanke overflade på ikke mindst de støbte stykker
Din indkøbskurv er tom.
Ny subtotal: 0,00 DKK