
Hindbærtrøffel kugler
Ingredienser:
150 g marcipan
200 g Sv. Michelsen Chokolade hvid
¼-½ tsk hindbæressens
5 g frysetørrede hindbær
Hindbærstøv
Fremgangsmåde:
Hak 100 g hvid chokolade og temperer den. Kom den smeltede chokolade i en skål og lad den køle lidt af.
Riv marcipanen ned i chokoladen og ælt det sammen.
Tilsæt hindbæressens og frysetørrede hindbær og sæt konfektmassen i køleskabet i en time.
Smelt og temperer resten af den hvide chokolade.
Rul konfektmassen til kugler og overtræk dem med hvid chokolade.
Pynt kuglerne med tørrede blomster eller frysetørret hindbær/støv.